Ny test viser: Privatkunder tilfredse med deres forsikringer

Der er mange valgmuligheder på det danske forsikringsmarked. Med adskillige selskaber om buddet har kunderne rigeligt med muligheder – og det er noget vi udnytter. Danskerne skifter gerne til et andet forsikringsselskab, hvis vi kan få en bedre forsikring. Og mange har deres bilforsikring hos et selskab og deres husforsikring i et andet selskab. Alligevel forbliver den generelle tilfredshed høj: Faktisk viser ny data, at vi aldrig før har været mere tilfredse med vores forsikringsselskaber, end vi er nu.

Højeste vurdering i 10 år

I 2007 satte danskerne ny rekord for den gennemsnitlige kundetilfredshed i forsikringsbranchen. Det blev målt på et indeks fra 0 til 100, hvor årets rating på 77,7 var det hidtil højeste nogensinde. I løbet af de efterfølgende års undersøgelser forblev tilfredsheden høj, men kunne dog ikke matche den tårnhøje 2007-vurdering.

Lige indtil nu: For med en fornuftig stigning er vi igen nået op på en kundetilfredshed på 77,7, hvilket tangerer den historiske rekord. I hvert fald hvis vi skal tro på den data, som EPSI Denmark lige har offentliggjort. Her er danskernes tilfredshed med forsikringsselskaberne blevet målt, og resultatet var særdeles positivt.

Mere fokus på kunden – og flere værdier

Forsikringsselskaberne er i højere grad blevet bedre til at sætte fokus på den enkelte kunde. Kunderne forventer nemlig relevant og personlig service. Både når en aftale skal laves, men bestemt også når en forsikring reelt skal træde i kraft. Derfor er flere selskaber begyndt at specialisere sig med personlig rådgivning og proaktivitet. Tilsyneladende noget, der virker.

Undersøgelsen viser desuden, at kunder, som rent faktisk har haft skader og dermed haft brug for at kontakte deres selskab, generelt er langt mere tilfredse end kunder, der aldrig har haft brug for at anmelde en skade. Det vidner om effektivitet, og ikke mindst loyalitet. Både fra kundens side, men også fra forsikringsselskabets. Skadeshåndteringen er altså en af de absolut vigtigste faktorer i kundetilfredsheden ifølge EPSI.

Interessante facts fra undersøgelsen

Som udgangspunkt er privatkunder mere tilfredse med deres forsikringer end erhvervskunderne er, men de høje vurderinger er stadig til stede hos begge parter. Dog er erhvervskunder i højere grad i kontakt med deres forsikringsselskaber – muligvis som følge af højere krav, samt behov for bredere dækning.

I alt har 52% af de adspurgte erhvervskunder anmeldt en skade inden for det seneste år. For privatkunder er tallet lidt lavere: 35%.

Næsten hver femte privatkunde mener, at det er let at sammenligne produkter og priser blandt selskaberne. Et højt antal danskere er også ‘nye’ kunder hos deres forsikringsselskab, idet 35% har været kunder i fire år eller mindre. Det vidner om, at danskerne er mere end villige til at skifte selskab, hvis vi øjner en bedre dækning.

Nicheselskabet Popermo Forsikring er det højestvurderede forsikringsselskab i Danmark, tæt efterfulgt af Vestjylland Forsikring. I bunden af undersøgelsen finder vi Tryg, Købstædernes Forsikring og AlmBrand – dog alle med fin tilfredshed alligevel og ikke mindst med en klar dominans på erhvervsmarkedet.

Få tilbud på rejseforsikringer

Find de billigste og bedste rejseforsikringer 

Få 3 gratis tilbud og find en billig forsikring

  • vælg forsikringstyper
  • sammenlign tilbud
  • spar op til 30%

Brug linket herunder for at indhente tilbud på rejseforsikring fra forskellige forsikringsselskaber. Det er gratis og uforpligtende.

tilbud på rejseforsikringer

Husk rejseforsikring, hvis turen går til Tyrkiet.

rejseforsikring tyrkietTyrkiet er det land, hvor flest danskere blev syge sidste sommer. Herefter kommer Spanien og Grækenland. Modsat resten af Europa er Tyrkiet ikke omfattet af det blå sygesikringskort, og det kan derfor blive dyrt, hvis man har brug for læge eller indlæggelse uden en rejseforsikring.

Læs videre